Bestil i dag for at få en GRATIS måneds BullerBox extra!

Vi sender i dag!



Skarp Full Stack Laravel Udvikler


BullerBox er i rivende vækst, og vi har ambitioner om at være den største goodiebox til hunde i Europa. Derfor søger vi endnu en programmør til vores udviklingsafdeling så vi kan få sparket en masse af vores nye idéer og udviklingsprojekter i gang.

Som vores nye programmør vil du fra dag ét af få ansvar og kode på egne projekter. Du vil have rig mulighed for at sætte dit eget præg på løsninger som allerede nu bruges af tusindvis af medlemmer i hele Skandinavien og i fremtiden i hele Europa.

Til dagligt vil dit ansvar være nyudvikling og vedligeholdelse af eksisterende systemer i fællesskab med resten af teamet.

Vores front- og backend er baseret på Laravel og vi bruger Semantic UI/Foundation for Sites til layout/visuelle.

Vi forventer at:
  • Du har minimum 2-4 års erfaring med PHP/Laravel, HTML/CSS/JavaScript og kan programmere selvstændigt.
  • Du har et højt vidensniveau om MySQL
  • Du har gerne kendskab til GIT/Github.
  • Du arbejder struktureret og projektorienteret, og overholder deadlines.
Det er et krav at du har styr på din PHP og Laravel. I forhold til frontenden er det ikke et krav du kender de 2 CSS frameworks vi bruger, men at du har erfaring/viden/metodik til at kunne sætte dig ind i dem.

Det er ikke vigtigt for os at du har en lang videregående uddannelse indenfor IT eller om du er selvlært. Det der er vigtigt for os, er at du har metodikken og tilgangen til tingene på plads, resten skal vi nok finde ud af sammen.

Øvrige detaljer:
Start: Snarest muligt
Arbejdstimer: Fuldtid, 37 timer ugentligt.
Arbejdssted: Vores eget kontorhus i Taastrup.
Løn: Efter aftale, kvalifikationer og erfaringsniveau.
Ansøgningsfrist: Senest 30. september 2019 – Vi afholder samtaler løbende.

Vi er et ungt team med en gennemsnitsalder på ca. 28 år. Selvom vi er unge så har vi store ambitioner om at BullerBox skal være den største goodiebox til hunde i Europa 🐶📦 Hver måned er vi med til at glæde tusindvis af forkælede hunde i Danmark, Sverige, Norge og Finland med en BullerBox, som er en goodiebox til hunde, fyldt med det sjoveste legetøj og de lækreste snacks og godbidder.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til vores CTO, Mick Klarskou Jensen på (+45) 28 92 57 05 eller mkj@bullerbox.dk

Send din ansøgning og CV til job@bullerbox.dk mærket ”Udvikler”.




Levering med DAO

Vi tager imod

Har du brug for hjælp?

Ring til os på 42702070 eller skriv til happy@bullerbox.dk