Bestil nu og få BullerBox'en inden jul!



Job som ”Logre-Helt” hos BullerBox


Vi søger nogle fantastisk søde og hundetossede ”Logre-Helte” til at udvide vores kundeservice-team. Logre-teamets fornemmeste opgave er at yde den mest fantastiske service overfor alle vores pjuskede BullerBox medlemmer, og sørge for at deres haler altid logrer efter de har været i kontakt med os 👏 Gør lige så meget for vores pjuskede medlemmer, som du ville ønske andre gjorde for dig 😊

Vores ideelle logre-helt
- Du forstår at du er vores allervigtigste ambassadør og at det er dit ansvar at sikre at der ikke render skuffede hunde, eller ejere, rundt efter de har været i kontakt med dig.
- Du formulerer dig legende let på skrift, og uden stavefejl.
- Du læser altid lige dine mails en ekstra gang for at være helt sikker på at du har forstået den korrekt.
- Du elsker at tale i telefon og at hjælpe folk, og du er samtidig god til at lytte samt sætte dig i andres sted – og så synes du i det hele tage bare at det er super hyggeligt at småsludre 😊
- Du arbejder gladeligt rundt i forskellige systemer og ved at kundeservice i dag foregår på mange forskellige sociale platforme.
- Du tager med glæde et par ekstra vagter hvis der er behov for det i travle perioder, og du har ikke engang selv lyst til at stoppe før alle medlemmer har fået svar.
- Du er studerende og du er fleksibel

Øvrige detaljer:
Start: Hurtigst muligt
Forventede arbejdstimer: 10-20 timer om ugen
Arbejdssted: Vores eget lille lækre kontorhus i Taastrup.
Løn: Ja, og bare rolig, du bliver ikke betalt i hundekiks 😊

Vi er et ungt team med en gennemsnitsalder på ca. 27 år. og i vores logre-team er den 22 år. Men selvom vi er unge så har vi store ambitioner om at BullerBox skal være den største goodiebox til hunde i Europa 🐶📦 Hver måned er vi med til at glæde tusindvis af forkælede hunde i Danmark, Sverige, Norge og Finland med en BullerBox, som er en goodiebox til hunde, fyldt med det sjoveste legetøj og de lækreste snacks og godbidder.

Du kan søge stillingen herunder.





Levering med DAO

Vi tager imod

Har du brug for hjælp?

Ring til os på 42702070 eller skriv til happy@bullerbox.dk