Har din hund fået lopper, eller har du mistanke om det?
Måske går din hund og klør sig mere end normalt, måske er den helt rød der hvor den klør sig, eller måske virker den direkte irriteret. Symptomerne på loppe bid kan være mange, men én ting er sikkert, det irriterer din hund grænseløst.
Heldigvis er der hjælp at hente, og med de rigtige midler og ved at tage en række forholdsregler, kan du bekæmpe dette spøjse og blodsugende dyr.
Hvad er lopper og hvad gør de?
Der findes et utal af loppearter. Helt op imod 2000 forskellige arter hærger både fugle og pattedyr, men kun få af disse arter hærger din hund. Den typiske loppe der sætter sig på hunde er “katteloppen”, denne er mest udbredt hos både katte og hunde. Den næst typiske loppe er “hundeloppen”, den er dog mere sjælden, og sætter sig kun på hunde og ikke katte. Herudover finder man “menneskeloppen”, “kyllingeloppen” og “pindsvindeloppen”, disse er dog mindre udbredt blandt hunde.
Loppen er et lille usynligt blodsugende væsen. Loppen suger blod på det værtsdyr, som den sætter sig på. Her stikker den snablen ned og udskiller et stof, der gør at din hunds blod ikke kan størkne. Og det er lige netop dette stof der får det til at klø. Når loppen har suget blod, så begynder den at parre sig.
Efter ganske få dage begynder den allerede at lægge æg, disse æg falder så ud af værtsdyrets pels og lægger sig steder hvor andre potentielle værtsdyr færdes. Efter et par dage udklækkes larverne, herefter forpupper de sig, og efter et par uger er de klar til at springe på det næste værtdyr, og gentage samme proces.
Lopperne foretrækker hunde og katte, da de her har en masse pels de kan gemme sig i.
Hvordan kan jeg se om min hund har lopper?
Har din hund lopper, så er der en række symptomer du skal holde øje med. Hvis din hund klør sig meget, så kan det være det første tegn på at den har fået lopper. Modsat klør katte sig ikke nær så meget, derfor er det nemmere at se og opdage hos hunde.
Herudover kan du også gennemgå din hunds pels, for at se om der er lopper. Det kan være svært at få øje på selve loppen, men typisk vil man kunne se små ekstrementer fra der hvor loppen har været. Dette kan ligne kaffegrums. Her er det en god idé at bruge en tættekam til at gennemgå hundens pels.
Nogle hunde kan være allergiske over for loppe bid. Dette kan typisk føre til at hunden klør og bider sig så voldsomt, at der kommer sår i huden. Er din hund allergisk over for lopper, skal der også bruges noget specielt loppemiddel, der skåner huden.
Skil dig af med din hunds lopper
Der findes heldigvis en række råd og tips til, hvordan du kan skille dig af med din hunds lopper. Er din hund ramt af lopper, så er der en række midler du kan gøre brug af for at dræbe din hunds lopper. Her kan du benytte dig af:
- Spot on midler
- Tygge tabletter
- Spray
Ved at benytte dig af disse midler, kan du få bugt med de voksne lopper, som er dem der lægger æggene. Ved at få bugt med disse, kan du tage roden af problemet. Alle disse midler kan købes hos dyrlægen, og det er her en god idé at tage en nærmere snak om, hvilke midler der passer til lige netop din hund.
Forebyg lopper inden de rammer
Du kan tage en række forholdsregler for at forebygge loppebid. Her kan du bruge en række lægemidler der forhindrer lopperne i at sætte sig på din hund.
En anden mulighed er at bruge et loppehalsbånd. Loppehalsbåndene afgiver insektdræbende stoffer, der over længere tid er med til at forebygge mod loppebid. Disse stoffer frigives i små doser over en periode på 7-8 måneder. Igen er det en god idé at tage en snak med dyrlægen.
Har din hund haft lopper, så er det en rigtig god idé at støvsuge grundigt i mellem sprækker i gulve, da der stadig kan lægge æg fra lusene her.
Derudover må man forberede sig på at behandlingen af lopper kan tage lang tid. Faktisk kan processen tage helt op til flere måneder før din hund er loppe fri. Derfor er den en smart idé at forebygge problemet inden det rammer.