Mange hundeejere har oplevet at deres hund slikker poter. Hunden er pludselig fuldt optaget af poterne, hvilket kan være en frustrerende oplevelse.
Det er selvfølgelig normalt når hunde, fra tid til anden, renser deres poter. Men hvis hunden pludselig begynder at slikke poterne oftere end normalt, er det typisk et tegn på et underliggende problem.
Når man bliver opmærksom på dette, er det vigtigt at reagere. Det kan nemlig udvikle sig til en dårlig vane for hunden, som kan være meget svær at blive fri for igen.
Herunder har vi lavet en liste med mulige årsager til, at din hund slikker sine poter. Vi vil dog, som så ofte før, råde til at man tager kontakt til dyrlægen og får undersøgt hundens poter grundigt.
Hvorfor slikker en hund poter?
- Smerte
Hunde begynder ofte at slikke deres poter, hvis de har ondt. Opdager du eksempelvis at hunden slikker sin ene pote og begynder at humpe, bør du tjekke poten. Der kan sidde snavs, en splint, være en rift eller være problemer med en negl, der irriterer hunden og som kan være kommet efter en gåtur. Søg dyrlæge hvis du ikke selv kan afhjælpe problemet.
- Infektioner
Poterne er udsatte for fugt og snavs. Fugtige poter kan fører til svampe- og bakterieinfektioner, hvilket kan være til stor irritation for hunden. Det kan være en idé at skylle poterne med koldt vand efter gåturen og sikre sig, at poterne er tørret grundet efterfølgende.
- Allergi
Lider hunden af allergi kan det også sætte sig i poterne. Der er mange ting, der kan være skyld i allergi og man bør kontakte dyrlægen for at få hjælp.
- Vejsalt
Vi salter vejene i vintermånederne. Det er selvfølgelig godt at vi kan stå fast, men det kan være problematisk for din hunds poter. Salten sætter sig mellem poterne og i pelsen, hvilket kan føre til smerte og irritation. Sørg derfor altid for at saltet fjernes fra poterne efter hunden har været i kontakt med dette.
- Tør hud
Tør hud kan komme af forskellige ting. Nogle hunderacer mere udsatte for at få tør hud, hvilket kan gå ud over poterne. Overbadning kan også være en synder, da man fjerne hudens naturlige produktion af olier. Der kan fås en række kosttilskud for hunde med tør hud. Ellers kan man købe specifikke olier, som der kan smøres med på de udsatte områder.
- Flåter og lopper
Ligesom flåter og lopper kan være årsag til irritation for hunden andre steder på kroppen, kan de også skabe problemer ved hundens poter. Visse hunde er allergiske overfor lopper, hvilket kan være med til at forværre problemet. En loppekur kan afhjælpe problemet.
Konsultér med dyrlægen ved pote-problemer
Hvis du har oplevet at din hund slikker poter, bør du i de fleste tilfælde tage kontakt til dyrlægen. Man bør som det mindste, altid være ekstra opmærksom på poterne og hundens adfærd, hvis den har haft problemer.
Rifter, splinter og lignende kan hurtigt udvikle sig til en betændelsestilstand, der kræver ekstra behandling, selvom man tror problemet er fjernet. Betændelse vil forårsage hævede, røde og irriterede poter, der gør ondt og er til ubehag for kæledyret.
Sørg derfor at kontakte dyrlægen og få løst problemet, inden det tager overhånd for hunden.