hundehvalp kan ikke finde ro

Virker din hundehvalp rastløs? Går den hvileløst rundt og har svært ved at falde til ro? Så er det ikke nødvendigvis noget du skal være bekymret for, men der kan ofte være flere grunde til denne adfærd hos hundehvalpe.

Man kan hurtigt sætte et mærkat på og kalde det for en umulig hundehvalp, og specielt hvis ens tidligere hund var mere rolig. Det kan virke uoverskueligt, og til tider har man måske lyst til at give op, men bare rolig. Med de rigtige metoder kan du få en både rolig, velopdragen, og kærlig hund. Faktisk kan det være et godt tegn hvis din hundehvalp er vild og umulig, men det vender vi tilbage til.

Min hundehvalp er vild – hvad gør jeg?

Kravler din hundehvalp på væggene når du kommer hjem fra arbejde, og er den vågen når du skal sove, så er det først og fremmest en helt normal ting for hundehvalpe. Der kan dog være forskellige grader, alt efter hvilken race og hvilken type din hund er.

Du har måske hørt rådet om, at du skal vælge den mest aktive og nysgerrige hund i kuldet. Og det er faktisk ikke helt forkert. For vælger du den mest nysgerrige og aktive hund, så vælger du også en hund der er nemmere at socialisere, når den bliver ældre. Dog kan du også få en hund, som er utrolig aktiv og som kravler på væggene, og det kan hurtigt virke som om at din hund ikke kan finde ro.

Der er dog hjælp at hente. Ved at aktivere din hundehvalp på en helt særlig måde, kan du mindske denne uro hos din hundehvalp. Her er kast med bold eller frisbee faktisk ikke det bedste du kan gøre, der findes en måde at gøre den mere træt og samtidig også tilfreds på.

Køb BullerBox

hundehvalp

Når din hund er træt og tilfreds, så vil den have mere tilbøjelighed til at komme over for at blive nusset og slappe af, uden der går leg i den. Men hvordan gør du så din hund tilfreds?

Det gør du med hjernetræning. Hundehvalpe og hunde generelt er skabt og avlet til, at hjælpe til i flokken. Hunde er et udpræget flokdyr, og tilbage i tidernes morgen når de gik rundt med deres flok, så havde de hver især en funktion når der skulle jages. Senere begyndte vi mennesker at opdrage dem til at hjælpe os i vores hverdag, herunder brugte vi dem til jagt og til andre gøremål. Dermed er hunden skabt til at have et formål og bruge dens hjerne.

Har du en umulig hundehvalp, og har du både kastet pind og bold uden nogen effekt, så trænger din hund til at blive udfordret mentalt. Med helt små ændringer i hverdagen, så som at kaste din hunds mad eller godbidder ud på græsplænen eller gemme dem rundt omkring i huset, så kan du aktivere din hunds hjerne og gøre den mentalt træt. Herunder kan du lege:

  • “Søge” – gemme godbidder rundt i huset eller i haven
  • “Åben boksen” – Lægge en godbid ned i en skotøjsæske og lade hunden åbne den
  • “Gemmeleg” – Gem dig et sted i huset og lad hunden finde dig igen
  • “Få godbid fra flaske” – Læg godbid i en plasticflaske og lad hunden få den ud igen

Der findes en her masse måder at aktivere din hunds hjerne på, og ønsker du at tage det til næste niveau og gøre din hund helt træt, så kan du starte til lydigheds træning. Her er det en specielt god idé, at starte så tidligt som muligt, så din hund ikke har fået tilegnet sig nogle dårlige vaner.

Hjernetræning er dermed den bedste vej til en træt og rolig hundehvalp.

Køb BullerBox