Når hundehvalpen piver kan der være mange forskellige årsager til det og det er ikke altid til at vide hvorfor. I denne artikel vil vi fortælle omkring de forskellige mulige årsager og hvad du kan gøre ved det.

Opmærksomhed

“Hvorfor piver min hund?” eller “Hvorfor piver min hvalp?” Det spørgsmål har du nok stillet dig, hvis du oplever at din hund piver hele tiden.
En af grundene til at din hundehvalp piver, kan være at den føler at den mangler opmærksomhed. Hunde har brug for lige så meget opmærksomhed som mennesker til et hvis punkt. Så du kan prøve at bruge noget mere tid med hvalpen, lege med den og snakke til den. Den skulle gerne kunne føle at du holder af den.

Du kan også læse om hvordan man får en velopdraget hund: https://bullerbox.dk/artikler/hundehvalp-opdragelse/

En hilsen

En anden grund kan være at den bare er glad for at se dig og hilse på dig. Når din hvalp piver betyder det nogle gange ikke så meget andet end, at den ikke kan vente med at hilse på dig, og igen måske lige få fanget lidt opmærksomhed fra dig. Hvis hvalpen samtidig logrer med halen, så er det sandsynligvis bare et tegn på at den er glad og bare vil hilse.

Frygt

Når din hund piver kan det nogle gange også være et tegn på at den er bange. Det kan have noget at gøre med dens omgivelser eller hvis der skulle være andre dyr. Hvis der skulle være noget som gør den utryg omkring dens omgivelser, så er det noget man bør holde øje med og se om man kan lave om på. Det er for det meste en form for separationsangst, hvor at hvalpen ikke bryder sig om at være alene. Det er noget som de vender sig lidt af med, jo ældre de bliver.

Her kan du også læse den spændende artikel om når hundehvalpen bider: https://bullerbox.dk/artikler/naar-hundehvalpen-bider/

Køb BullerBox

Smerter

Det kan være at hundehvalpen piver fordi at den har en form for smerter. Her er det meget vigtigt at holde øje med om du kan se noget der skulle være galt. Du bør kunne høre forskel på om hunden piver fordi at den føler smerte eller om det er på grund af en af de overstående grunde. I så fald vil vi bestemt anbefale at du konsultere din dyrlæge for en sikkerheds skyld.

Når hundehvalpen piver

Hvad kan du gøre ved problemet?

Hvis din hundehvalp piver fordi at den mangler opmærksomhed, så er det i mange tilfælde et spørgsmål om at vænne den fra den adfærd. Hvis det ikke virker at give den en lillesmule opmærksomhed når det er, så skal man gå i den anden retning. Lidt på samme måde som når et barn bliver ved med at sige ”mor mor mor”, så skal man lade være med at reagere på det. Det er for ikke at anerkende hvalpens adfærd, så den tror at den bare kan pive for at få opmærksomhed.

Man skal ikke skælde den ud, kigge på den eller klappe den. Du kan eventuelt gå ind i et andet rum, indtil at hvalpen begynder at indse at det måske ikke er løsningen at sidde og pive. Hvis at den piver fordi at den vil hilse på dig, så løses det lidt på samme måde som overstående. Du kan prøve at nedtone den mængde energi du viser når du selv hilser på den. Det kunne være at sænke stemmen lidt og gøre din hilsen en lille smule kortere.

Hvis piveriet udvikler sig til decideret gøen, kan du med fordel læse vores artikel om hunde der gør: https://bullerbox.dk/artikler/4-gode-raad-naar-hunden-goer/

Din hvalp kan også pive, hvis du fodrer den med forkerte madvarer. Læs mere om hvad hunde kan tåle og ikke tåle i denne artikel: https://bullerbox.dk/artikler/maa-hunde-ikke-spise/

Køb BullerBox