Står du i den vidunderlige situation og har fået dig en lille hundehvalp? Hundehvalpe er noget af det bedste, der kan bringe dig glæde i livet, men de kan stadig komme til at lugte.
Denne artikel er for dig, der gerne vil have din lille hundehvalp i bad og gerne vil vide, hvad de skal være opmærksom på.
Hundehvalp i bad – hvad skal jeg være opmærksom på?
Her er nogle få punkter som du burde være opmærksom på før, mens og efter du putter din hundehvalp i bad.
Kan hunde lide at komme i bad?
Hunde holder sig normalt rene ved at bruge tungen og du har måske set diverse videoer af hunde, der ikke kan lide at komme i bad. Det er dog ikke nødvendigvis sådan det behøver at være for din hund. Hvis du følger nedenstående punkter, så kan badet faktiske blive noget som din hund ser frem til.
Hvilken shampoo skal jeg bruge?
Det er meget vigtigt at vælge den rigtige shampoo, når du skal have din hund i bad. Man bør ikke bruge den samme shampoo som man selv bruger, på hunden.
Hunde har en speciel måde at holde varmen på, hvilket er igennem fedt- og naturlig olie i pelsen. Du kan derfor prøve at finde shampoo, der er lavet specielt til hunde, der ikke fjerner dette naturlige lag, så din hund ikke kommer til at fryse når den er udenfor.
Hundehvalp i bad – fremgangsmåde
Det kan være en stressende oplevelse at komme din hund i bad og det er ofte en kamp imellem hund og ejer. Du bør derfor gøre dit bedste for at skabe et trygt miljø omkring din hund inden den skal i bad og give den masser af ros, så den associerer badning med noget godt.
Temperaturen på vandet er også vigtigt og den bør helst være lunkent, så hunden hverken brænder sig eller vandet er for koldt.
Når hunden engang er færdig med at blive badet, så skal du huske at tørre den med et håndklæde inden den løber frit og ryster pelsen over det hele. Endnu engang husk at give hunden masser af ros, så den nemmere kan vænne sig til at bade i fremtiden.
Vær specielt opmærksom på at hunden skal have tørret ørene, da bakterier elsker at sætte sig i tynd og våd hud.
Hundehvalp negle
Hvis du rigtig gerne vil holde din hund så hygiejnisk som muligt, så burde du også tage et kik på deres negle. Med daglig kontakt med snavs og skidt, trænger din hunds negle også til at blive klippet ind imellem.
Hunde slider deres negle naturligt, ved at gå på varieret underlag, men hvis der gror mere negl hurtigere end de kan slides, så bør ejeren give en hjælpende hånd.
Neglen skal være plan med underlaget (gulvet)
Når du skal klippe din hunds negl/klør, så skal du være opmærksom ikke at klippe for tæt på blodkarrene og nerverne, da det kan blive meget smertefuldt for hunden og lede til infektioner.