hund giver high five til kvinde

Hvis du ønsker at have din hund med i toget, bussen eller metroen, skal du være opmærksom på de forskellige regler på området. Hvordan du må have hunden med, afhænger primært af dens størrelse. I dette indlæg kan du læse mere om de forskellige regler, der findes i forbindelse med at have hund i tog, bus eller hund i Metro.

Når du har hund med i tog

Du kan, helt gratis, tage din lille hund med i toget. Den skal dog være så lille at du kan medbringe den i en taske, mindre bur eller lignende. Tasken må maksimalt være 100 x 60 x 30 cm stor og du må gerne sidde med den på skødet.

For større hunde skal man købe en børnebillet. Hunden skal ligeledes befinde sig på gulvet under hele turen. Hvis du rejser med InterCity toget, skal du købe en pladsbillet til kæledyret. Så er du sikker på at hunden kan være på gulvet ved eller foran sædet.

De samme regler gør sig gældende for hund i Metro – der kan selvfølgelig ikke bestilles pladsbillet til hund i Metro, og derfor gælder samme regler her som når man har hund i S-tog.

Førerhunde kan tages med uden beregning

Hvis du har en førerhund, kan den selvfølgelig medbringes uden ekstra beregning.

Køb BullerBox

Der findes dyrefri zoner i alle toge. I disse zoner må der, af hensyn til allergikere, ikke medbringes hunde. Heller ikke førerhunde.

Regler for hund i bus

Hvis du vil have din hund med i bus, gælder der de samme regler, som hvis du vil have hunden med i toget. Små hunde, der kan haves i en taske, må tages med gratis og store hunde skal der købes børnebillet til. Der gælder altså umiddelbart samme regler her, som når man skal have hund i tog.

Der gælder dig visse undtagelser i nogle af landet busser. Store hunde må ikke medbringes i A-busser rundt om i landet, med undtagelse af A-busser i Helsingør, Næstved, Holbæk, Roskilde, Ringsted og Køge. I disse byer gælder de normale regler.

hund venter på tog

Lær hunden at køre med offentlig transport

Selvom man har en bil, kan det være en fordel at træne sin hund i, at køre med offentlig transport. For hvalpe vil det være god stimulering og socialisering, da de kommer i kontakt med en lang række nye lyde og mennesker.

Det vil ligeledes gavne hundens gåpåmod og den lærer at takle uventede begivenheder. I denne artikel kan du læse mere om hvad man skal være opmærksom på, når man opdrager en hundehvalp: https://bullerbox.dk/artikler/hundehvalp-opdragelse/

Man skal altid have hunden i snor, når man har den med i toget, bussen eller metroen. Selvom man har en velopdragen hund, kan det skabe utryghed hos fremmede mennesker, der ikke kender hunden. Man kan ligeledes med fordel altid medbringe en lille skål og en vandflaske, for at stille hundens tørst under en længere togtur. Husk også at rose hunden og belønne med godbidder, så den finder ro under rejsen.

Køb BullerBox