Hvor meget motion har hundehvalpe brug for? Og hvor langt må en hvalp gå? Det vil vi besvare i denne artikel.
Normalt skal hundehvalpe ikke have særlig meget motion, i hvert fald ikke til at starte med. De skal selvfølgelig have mulighed for at kunne komme ud og tisse, når der er behov for det, men når de er helt små, skal de helst ikke med ud på lange gåture. Men hvor langt må en hundehvalp gå? Det kan du læse mere om under billedet.
Når hundehvalpen vokser
- Når de er mellem 0-3 måneder, skal du ikke gå tur med hvalp, men de skal bare få lov til at udforske omgivelserne lidt. Det vil altså sige at de kan komme ud i haven og tumle lidt. De kan også gå og udforske lige så meget som de har energi til inde i huset.
- Når hundehvalpene er omkring 3-4 måneder gamle, så kan de godt komme med ud og gå en tur på omkring 15 minutter. Du bør dog ikke presse den til at gå i meget længere tid end det. Det kan variere efter hvilken hunderace det er. Hvis det er en stor hunderace så ville de sandsynligvis sagtens kunne klare de 15 minutter, men hvis det er en lille hunderace skal man lige tage højde for det og holde øje med den. Eventuelt kan man lige prøve med 10-13 minutter til at starte med og se hvordan det bliver modtaget.
- Når den er omkring 4-5 måneder gammel, så kan man begynde at gå ture, der er mellem 15-20 minutter lange. Som nævnt ovenfor, så kan det igen variere efter hvor stor en hunderace du ejer. Så tag det stille og roligt og se efter hvad der passer bedst.
- Når hvalpen er omkring 5-6 måneder gammel, så kan man øge gåturen til mellem 20-25 minutter. Her er hvalpen begyndt at blive en smule større, da hunde faktisk vokser lige så meget på 1 år som mennesker nogenlunde gør på 10-12 år. Så de begynder hurtigt at kunne holde til at komme ud på længere gåture.
Hvad man bør og ikke bør gøre
Som du kan læse, så kan man gå for meget med sin hund, især så længe den er hvalp. Man bør holde sin hvalps gåtur på omkring 30 minutter, indtil hundehvalpen er mellem 1-1½ år gammel. Det er mere for at være på den sikre side, men igen så kan det komme an på hvilken størrelse hunderace du har. Du bør under ingen omstændigheder tage ud og cykle med din hvalp, eller tage den med på løbeture før den er ved at være fuldt udvokset. Det er for meget motion. Man bør holde sig en til én lang gå tur med hund om dagen, men de skal igen have lov til at komme ud og få tisset når de har brug for det. Så der er ingen begrænsninger på hvor mange gange den må komme ud og få tisset af, men prøv at holde gåturene til en gang om dagen imens hundene er hvalpe.
Læs også denne artikel om hundehvalpens søvn: https://bullerbox.dk/artikler/guide-til-hundehvalps-soevn/