Hund kan ikke finde ro – se hvad det kan betyde

hundehvalp kan ikke finde ro

Virker din hundehvalp rastløs? Går den hvileløst rundt og har svært ved at falde til ro? Så er det ikke nødvendigvis noget du skal være bekymret for, men der kan ofte være flere grunde til denne adfærd hos hundehvalpe.

Man kan hurtigt sætte et mærkat på og kalde det for en umulig hundehvalp, og specielt hvis ens tidligere hund var mere rolig. Det kan virke uoverskueligt, og til tider har man måske lyst til at give op, men bare rolig. Med de rigtige metoder kan du få en både rolig, velopdragen, og kærlig hund. Faktisk kan det være et godt tegn hvis din hundehvalp er vild og umulig, men det vender vi tilbage til.

Min hundehvalp er vild – hvad gør jeg?

Kravler din hundehvalp på væggene når du kommer hjem fra arbejde, og er den vågen når du skal sove, så er det først og fremmest en helt normal ting for hundehvalpe. Der kan dog være forskellige grader, alt efter hvilken race og hvilken type din hund er.

Du har måske hørt rådet om, at du skal vælge den mest aktive og nysgerrige hund i kuldet. Og det er faktisk ikke helt forkert. For vælger du den mest nysgerrige og aktive hund, så vælger du også en hund der er nemmere at socialisere, når den bliver ældre. Dog kan du også få en hund, som er utrolig aktiv og som kravler på væggene, og det kan hurtigt virke som om at din hund ikke kan finde ro.

Der er dog hjælp at hente. Ved at aktivere din hundehvalp på en helt særlig måde, kan du mindske denne uro hos din hundehvalp. Her er kast med bold eller frisbee faktisk ikke det bedste du kan gøre, der findes en måde at gøre den mere træt og samtidig også tilfreds på.

hundehvalp

Når din hund er træt og tilfreds, så vil den have mere tilbøjelighed til at komme over for at blive nusset og slappe af, uden der går leg i den. Men hvordan gør du så din hund tilfreds?

Det gør du med hjernetræning. Hundehvalpe og hunde generelt er skabt og avlet til, at hjælpe til i flokken. Hunde er et udpræget flokdyr, og tilbage i tidernes morgen når de gik rundt med deres flok, så havde de hver især en funktion når der skulle jages. Senere begyndte vi mennesker at opdrage dem til at hjælpe os i vores hverdag, herunder brugte vi dem til jagt og til andre gøremål. Dermed er hunden skabt til at have et formål og bruge dens hjerne.

Har du en umulig hundehvalp, og har du både kastet pind og bold uden nogen effekt, så trænger din hund til at blive udfordret mentalt. Med helt små ændringer i hverdagen, så som at kaste din hunds mad eller godbidder ud på græsplænen eller gemme dem rundt omkring i huset, så kan du aktivere din hunds hjerne og gøre den mentalt træt. Herunder kan du lege:

  • “Søge” – gemme godbidder rundt i huset eller i haven
  • “Åben boksen” – Lægge en godbid ned i en skotøjsæske og lade hunden åbne den
  • “Gemmeleg” – Gem dig et sted i huset og lad hunden finde dig igen
  • “Få godbid fra flaske” – Læg godbid i en plasticflaske og lad hunden få den ud igen

Der findes en her masse måder at aktivere din hunds hjerne på, og ønsker du at tage det til næste niveau og gøre din hund helt træt, så kan du starte til lydigheds træning. Her er det en specielt god idé, at starte så tidligt som muligt, så din hund ikke har fået tilegnet sig nogle dårlige vaner.

Hjernetræning er dermed den bedste vej til en træt og rolig hundehvalp.

Køb BullerBox

Hunde parring – det skal du være opmærksom på

Hunde parring

Har du en tæve eller hanhund og overvejer om du gerne vil have hvalpe?
Denne artikel vil komme ind på nogle forskellige punkter, omkring hunde parring og hvad du skal være opmærksom på før, under og efter parring/fødsel.

Hvornår kan hundene parre sig?

Hundhunden kommer som regel kun i løbetid to gange årligt og perioden vare ca. 8-10 dage af gangen. Det er kun i denne periode at hanhunden og hunhunden kan parre sig og hvor det resultere i hvalpe. Hvis hunhunden ikke er i løbetid, så vil du ofte afvise handen.

Tegn på tæven er klar

  • Tæven vil i starten af løbetiden bløde meget rødt fra skeden, hvilket senere vil blive mere gulligt og klart. Det er ca. en uge efter den røde blødning, at hunhunde har størst chance for at blive befrugtet.
  • Tæven vil også blive mere “åben” overfor hanhunden og begynde at præsentere hendes bagdel for ham i en form for parrings dans.
  • Tæver kommer i løbetid, når de er omkring 7-18 måneder gamle. Mindre hunderacer kommer som regel i løbetid før større hunderacer.

Hvordan foregår parringen?

Hvis det er første gang du skal have dine hunde parret, så er det nogle forskellige ting du skal være opmærksom på ved selve processen.

Hvor ofte skal hundene parres?

Det er meget normalt at lade hundene parre sig én gang om dagen i 3-4 dage ad gangen. Der er vigtigt du holder øje med dem, så du ved hvor meget og hvornår de gør det. Hannen kan i mange tilfælde blive for ivrig, hvilket kan føre til skader på både ham og tæven.
Derfor rådes du til at holde et vågent overblik over parringen.

Hvorfor hænger hundene sammen ved parring?

Det kan være du har set, at efter eller under parringen mellem hundene, at de “hænger sammen” og hannen roterer rundt, så de står bag imod bag.
Dette er en naturlig hændelse i dyreriget og der er ingen grund til panik. Sammenhængen sker, når hanhundens kønsdel svulmer op ved roden og forhindre hundene i at adskiller sig. Processen kan vare op til 10-20 minutter, men det er meget vigtigt at du ikke skræmmer hundene, da dette kan føre til skade på dem.

Grunden til at de hænger sammen er, så hanhundens sædceller med større sikkerhed kan nå tævens ægceller og sikre en succesfuld og frugtbar parring.

Hanhunden og dens første parring

Han hunden kan i mange tilfælde godt have svært ved at ramme tævens skede, hvis det er dens første gang, så du kan hjælpe den, hvis det bliver nødvendigt. Den kommer hurtigt til at lære det i fremtiden.

Tævens adfærd før og efter fødslen og hvad du kan gøre

Hunde adfærd

Før fødslen

Efter en succesfuld parring, så vil der ofte i løbet af drægtighedsperioden ske nogle forskellige adfærds ændringer.

  • Tævens aktivitetsniveau og adfærd er ofte normal de første par uger, men når hvalpene kommer længere i deres udviklingen, så påvirkes tævens energi og aktivitetsniveau.
  • Drægtige hunde kan i mange tilfælde miste lysten til den almindeligt fodder. Giv den gerne lettere fodder, der er nemmere at fordøje og indeholder meget næring.
  • Køb en hvalpekasse i god tid, så tæven kan vende sig til den inden fødslen.
  • Motioner tæven godt, inden fødslen starter, så den har mere energi til at klare fødslen.

Efter fødslen

Efter drægtighedsperioden er ovre og fødslen er sket, så er der stadig nogle punkter du skal være opmærksom på.

  • Hvalpene skal die hos deres mor. Mælken, der produceres i tævens bryster er meget vigtige for hvalpenes udvikling og indeholder antistoffer, der styrker deres immunforsvar.
  • Fortsæt med at give tæven energirigt fodder mens hvalpene diger, så hun kan producere mere mælk og får et højere energiniveau. Det kan fx være hvalpefodder.
  • Tæven kan i nogle tilfælde få Mastitis/brystbetændelse i mælkekirtlerne. Tegn på dette er at kirtlerne blive ømme og varme. Du kan klare dette med et varmt omslag og fortsat lade hvalpene die.
  • Det er også vigtigt du hygger om din hund og motionere den, da dette tidspunkt kan være meget hårdt for den både fysisk og mentalt.

Hvor længe er tæven drægtig?

Tæven er drægtig i ca. 64 dage, men dette kan variere imellem hunde racerne. Hvis du gerne vil vide mere om tævens drægtighed, så kan du læse vores anden artikel her.

Køb BullerBox

Har din hund lopper? Se hvad du kan gøre

hund har lopper

Har din hund fået lopper, eller har du mistanke om det?

Måske går din hund og klør sig mere end normalt, måske er den helt rød der hvor den klør sig, eller måske virker den direkte irriteret. Symptomerne på loppe bid kan være mange, men én ting er sikkert, det irriterer din hund grænseløst.

Heldigvis er der hjælp at hente, og med de rigtige midler og ved at tage en række forholdsregler, kan du bekæmpe dette spøjse og blodsugende dyr.

Hvad er lopper og hvad gør de?

Der findes et utal af loppearter. Helt op imod 2000 forskellige arter hærger både fugle og pattedyr, men kun få af disse arter hærger din hund. Den typiske loppe der sætter sig på hunde er “katteloppen”, denne er mest udbredt hos både katte og hunde. Den næst typiske loppe er “hundeloppen”, den er dog mere sjælden, og sætter sig kun på hunde og ikke katte. Herudover finder man “menneskeloppen”, “kyllingeloppen” og “pindsvindeloppen”, disse er dog mindre udbredt blandt hunde.

Loppen er et lille usynligt blodsugende væsen. Loppen suger blod på det værtsdyr, som den sætter sig på. Her stikker den snablen ned og udskiller et stof, der gør at din hunds blod ikke kan størkne. Og det er lige netop dette stof der får det til at klø. Når loppen har suget blod, så begynder den at parre sig.

Efter ganske få dage begynder den allerede at lægge æg, disse æg falder så ud af værtsdyrets pels og lægger sig steder hvor andre potentielle værtsdyr færdes. Efter et par dage udklækkes larverne, herefter forpupper de sig, og efter et par uger er de klar til at springe på det næste værtdyr, og gentage samme proces.

Lopperne foretrækker hunde og katte, da de her har en masse pels de kan gemme sig i.

hund der har lopper

Hvordan kan jeg se om min hund har lopper?

Har din hund lopper, så er der en række symptomer du skal holde øje med. Hvis din hund klør sig meget, så kan det være det første tegn på at den har fået lopper. Modsat klør katte sig ikke nær så meget, derfor er det nemmere at se og opdage hos hunde.

Herudover kan du også gennemgå din hunds pels, for at se om der er lopper. Det kan være svært at få øje på selve loppen, men typisk vil man kunne se små ekstrementer fra der hvor loppen har været. Dette kan ligne kaffegrums. Her er det en god idé at bruge en tættekam til at gennemgå hundens pels.

Nogle hunde kan være allergiske over for loppe bid. Dette kan typisk føre til at hunden klør og bider sig så voldsomt, at der kommer sår i huden. Er din hund allergisk over for lopper, skal der også bruges noget specielt loppemiddel, der skåner huden.

Skil dig af med din hunds lopper

Der findes heldigvis en række råd og tips til, hvordan du kan skille dig af med din hunds lopper. Er din hund ramt af lopper, så er der en række midler du kan gøre brug af for at dræbe din hunds lopper. Her kan du benytte dig af:

  • Spot on midler
  • Tygge tabletter
  • Spray

Ved at benytte dig af disse midler, kan du få bugt med de voksne lopper, som er dem der lægger æggene. Ved at få bugt med disse, kan du tage roden af problemet. Alle disse midler kan købes hos dyrlægen, og det er her en god idé at tage en nærmere snak om, hvilke midler der passer til lige netop din hund.

Forebyg lopper inden de rammer

Du kan tage en række forholdsregler for at forebygge loppebid. Her kan du bruge en række lægemidler der forhindrer lopperne i at sætte sig på din hund.

En anden mulighed er at bruge et loppehalsbånd. Loppehalsbåndene afgiver insektdræbende stoffer, der over længere tid er med til at forebygge mod loppebid. Disse stoffer frigives i små doser over en periode på 7-8 måneder. Igen er det en god idé at tage en snak med dyrlægen.

Har din hund haft lopper, så er det en rigtig god idé at støvsuge grundigt i mellem sprækker i gulve, da der stadig kan lægge æg fra lusene her.

Derudover må man forberede sig på at behandlingen af lopper kan tage lang tid. Faktisk kan processen tage helt op til flere måneder før din hund er loppe fri. Derfor er den en smart idé at forebygge problemet inden det rammer.

Køb BullerBox

6 grunde til din hund slikker poter

hundepoter

Mange hundeejere har oplevet at deres hund slikker poter. Hunden er pludselig fuldt optaget af poterne, hvilket kan være en frustrerende oplevelse.

Det er selvfølgelig normalt når hunde, fra tid til anden, renser deres poter. Men hvis hunden pludselig begynder at slikke poterne oftere end normalt, er det typisk et tegn på et underliggende problem.

Når man bliver opmærksom på dette, er det vigtigt at reagere. Det kan nemlig udvikle sig til en dårlig vane for hunden, som kan være meget svær at blive fri for igen.

Herunder har vi lavet en liste med mulige årsager til, at din hund slikker sine poter. Vi vil dog, som så ofte før, råde til at man tager kontakt til dyrlægen og får undersøgt hundens poter grundigt.

Hvorfor slikker en hund poter?

  • Smerte
    Hunde begynder ofte at slikke deres poter, hvis de har ondt. Opdager du eksempelvis at hunden slikker sin ene pote og begynder at humpe, bør du tjekke poten. Der kan sidde snavs, en splint, være en rift eller være problemer med en negl, der irriterer hunden og som kan være kommet efter en gåtur. Søg dyrlæge hvis du ikke selv kan afhjælpe problemet.


  • Infektioner
    Poterne er udsatte for fugt og snavs. Fugtige poter kan fører til svampe- og bakterieinfektioner, hvilket kan være til stor irritation for hunden. Det kan være en idé at skylle poterne med koldt vand efter gåturen og sikre sig, at poterne er tørret grundet efterfølgende.


  • Allergi
    Lider hunden af allergi kan det også sætte sig i poterne. Der er mange ting, der kan være skyld i allergi og man bør kontakte dyrlægen for at få hjælp.


  • Vejsalt
    Vi salter vejene i vintermånederne. Det er selvfølgelig godt at vi kan stå fast, men det kan være problematisk for din hunds poter. Salten sætter sig mellem poterne og i pelsen, hvilket kan føre til smerte og irritation. Sørg derfor altid for at saltet fjernes fra poterne efter hunden har været i kontakt med dette.


  • Tør hud
    Tør hud kan komme af forskellige ting. Nogle hunderacer mere udsatte for at få tør hud, hvilket kan gå ud over poterne. Overbadning kan også være en synder, da man fjerne hudens naturlige produktion af olier. Der kan fås en række kosttilskud for hunde med tør hud. Ellers kan man købe specifikke olier, som der kan smøres med på de udsatte områder.


  • Flåter og lopper
    Ligesom flåter og lopper kan være årsag til irritation for hunden andre steder på kroppen, kan de også skabe problemer ved hundens poter. Visse hunde er allergiske overfor lopper, hvilket kan være med til at forværre problemet. En loppekur kan afhjælpe problemet. engelsk bulldog med poterne i sofa

Konsultér med dyrlægen ved pote-problemer

Hvis du har oplevet at din hund slikker poter, bør du i de fleste tilfælde tage kontakt til dyrlægen. Man bør som det mindste, altid være ekstra opmærksom på poterne og hundens adfærd, hvis den har haft problemer.

Rifter, splinter og lignende kan hurtigt udvikle sig til en betændelsestilstand, der kræver ekstra behandling, selvom man tror problemet er fjernet. Betændelse vil forårsage hævede, røde og irriterede poter, der gør ondt og er til ubehag for kæledyret.

Sørg derfor at kontakte dyrlægen og få løst problemet, inden det tager overhånd for hunden.

Køb BullerBox

Hvilke hunde vacciner skal din hund have?

hund i skoven

Når man anskaffer sig en hund vil den, i langt de fleste tilfælde, allerede have fået første vaccine. En hundehvalp bør have fået første vaccine når den er i 6-8 ugers alderen.

Det er ikke nødvendigt med en hund vaccine før denne alder, da hvalpen er beskyttet af moderens antistoffer. Herefter bør hunden få vacciner når den er henholdsvis 8 og 16 uger og slutteligt når hvalpen er mellem 26 og 52 uger gammel. Gør man dette har man fulgt anvisningerne om hvalpevaccinationsprogrammet, der er udarbejdet af Den Danske Dyrlægeforening.
Læs denne artikel, hvis du oplever at din hvalp piver.

Man vil selvfølgelig gerne have at ens hund, er beskyttet via vacciner, men det er faktisk ikke lovpligtigt at lade sin hund vaccinere i Danmark. Uden en vaccination vil hunden dog kunne blive udsat for en række meget alvorlige sygdomme, der i mange tilfælde kan være livstruende.

Kerne og ikke-kerne hundevaccine

De forskellige vacciner kan herhjemme opdeles i 2 kategorier. Den ene er kernevacciner og den anden her ikke-kernevacciner.

Det anbefales at hunde bliver vaccineret med kernevaccinen, som er den der også gives i hvalpestadiet. Kernevaccinen beskytter mod følgende sygdomme:

  • Smitsom leverbetændelse
  • Parvovirus
  • Hundesyge

Kernevaccinen indeholdende antistoffer mod de 3 ovenstående sygdomme og bør, efter afsluttende hvalpevaccine, gives hvert omkring hvert 3 år for at sikre optimal effekt og beskyttelse.

Dette står i kontrast til tidligere tider, hvor de fleste dyrlæger anbefalede genvaccination med kernevaccinen årligt, for optimal beskyttelse. Inden for de seneste år har Den Danske Dyrlægeforening dog opdateret sine retningslinjer for hunde vaccine. Dette er sket på baggrund af WSAVA (The World Small Animal Veterinary Association) seneste forskning indenfor området, der viser at hunde er beskyttet af vaccinen i mindst 3 år efter denne er givet.

Der findes som nævnt også en række ikke-kernevacciner som beskytter mod følgende sygdomme:

  • Rabies
  • Parainfluenza
  • Leptospirose
  • Herpes
  • Borrelia
  • Bordetella
  • Kennelhoste

Om det er nødvendigt at få vaccineret sin hund mod ovenstående sygdomme er en individuel bedømmelse. Har man en ”hygge”-hund og er bosat i en by, bør man ikke nødvendigvis give ovenstående hunde vacciner. Hvis man holder sig til gåture i byen og sjældent besøger land- og skovområder, er det ikke sikkert det er nødvendigt. Man bør dog altid rådføre sig med sin dyrelæge, hvis der opstår tvivl om nødvendigheden.

hunde vaccine

Situationer hvor ikke-kernevacciner er nødvendige for din hund

Som skrevet, kan det være nødvendigt at få hunden vaccineret mod ovenstående sygdomme, der ikke er omfattet af kernevaccinen.

Hvis man planlægger en rejse til udlandet og skal have hunden med, er det i langt de fleste lande et krav, at hunden er vaccineret mod rabies senest 21 dage før afrejse. Der kan dog findes individuelle regler til vaccine af hund, fra land til land og man bør undersøge dette inden afrejse.

Hvis man bor på landet eller oftest færdes i skov- og naturområder bør man få sin hund vaccineret mod leptospirose.
Leptospirose findes i rotte- og museurin og hunde kan erhverve sig sygdommen fra f.eks. vandløb eller andre steder, hvor der er hyppig forekomst af mus og rotter. Derfor bør man også overveje denne vaccination, hvis man bor i en storby, da der ofte er store forekomster af rotter i baggårde og parker.

Hvis din hund skal passes på kennel eller i hundepension anbefales en vaccine mod kennelhoste, som ofte findes hvor der opholder sig mange hunde. Mange hundepensioner har også krav til at hunde vaccineres mod dette, inden pasning.

Ikke-kernevacciner skal for hunde typisk gives årligt, for at sikre den optimale beskyttelse.

Man bør altid tage kontakte hundens dyrlæge og forhøre sig om nødvendigheden af de enkelte vacciner.

Vi håber at ovenstående artikel har spredt lidt lys over de forskellige hunde vacciner, som der kan gives til hunde.

Køb BullerBox

Hund i tog, bus eller metro – find reglerne her

hund giver high five til kvinde

Hvis du ønsker at have din hund med i toget, bussen eller metroen, skal du være opmærksom på de forskellige regler på området. Hvordan du må have hunden med, afhænger primært af dens størrelse. I dette indlæg kan du læse mere om de forskellige regler, der findes i forbindelse med at have hund i tog, bus eller hund i Metro.

Når du har hund med i tog

Du kan, helt gratis, tage din lille hund med i toget. Den skal dog være så lille at du kan medbringe den i en taske, mindre bur eller lignende. Tasken må maksimalt være 100 x 60 x 30 cm stor og du må gerne sidde med den på skødet.

For større hunde skal man købe en børnebillet. Hunden skal ligeledes befinde sig på gulvet under hele turen. Hvis du rejser med InterCity toget, skal du købe en pladsbillet til kæledyret. Så er du sikker på at hunden kan være på gulvet ved eller foran sædet.

De samme regler gør sig gældende for hund i Metro – der kan selvfølgelig ikke bestilles pladsbillet til hund i Metro, og derfor gælder samme regler her som når man har hund i S-tog.

Førerhunde kan tages med uden beregning

Hvis du har en førerhund, kan den selvfølgelig medbringes uden ekstra beregning.

Der findes dyrefri zoner i alle toge. I disse zoner må der, af hensyn til allergikere, ikke medbringes hunde. Heller ikke førerhunde.

Regler for hund i bus

Hvis du vil have din hund med i bus, gælder der de samme regler, som hvis du vil have hunden med i toget. Små hunde, der kan haves i en taske, må tages med gratis og store hunde skal der købes børnebillet til. Der gælder altså umiddelbart samme regler her, som når man skal have hund i tog.

Der gælder dig visse undtagelser i nogle af landet busser. Store hunde må ikke medbringes i A-busser rundt om i landet, med undtagelse af A-busser i Helsingør, Næstved, Holbæk, Roskilde, Ringsted og Køge. I disse byer gælder de normale regler.

hund venter på tog

Lær hunden at køre med offentlig transport

Selvom man har en bil, kan det være en fordel at træne sin hund i, at køre med offentlig transport. For hvalpe vil det være god stimulering og socialisering, da de kommer i kontakt med en lang række nye lyde og mennesker.

Det vil ligeledes gavne hundens gåpåmod og den lærer at takle uventede begivenheder. I denne artikel kan du læse mere om hvad man skal være opmærksom på, når man opdrager en hundehvalp: https://bullerbox.dk/artikler/hundehvalp-opdragelse/

Man skal altid have hunden i snor, når man har den med i toget, bussen eller metroen. Selvom man har en velopdragen hund, kan det skabe utryghed hos fremmede mennesker, der ikke kender hunden. Man kan ligeledes med fordel altid medbringe en lille skål og en vandflaske, for at stille hundens tørst under en længere togtur. Husk også at rose hunden og belønne med godbidder, så den finder ro under rejsen.

Køb BullerBox

Dette skal du vide, når du skal have din hund med i fly

hund der hopper i løb

Skal du have din hund med i fly, er der en række ting, det er vigtig du er opmærksom på. Det er nemlig ikke helt uden problemer for hunden at skulle rejse med fly. I dette indlæg kan du læse mere om de forskellige overvejelser, det er vigtigt at gøre sig.

I bund og grund er det de færreste hunde, der kan lide at flyve. Der er meget larm, mange fremmede mennesker, lugte og meget lidt plads. Derudover skal hunden forholde sig nogenlunde roligt i en længere periode, og har ikke mulighed for at besørge.

Man bør derfor undersøge mulighederne for at få hunden passet, i den periode man er ude og rejse. Vi ved dog godt at pasning ikke altid er en mulighed, og man er måske ikke tryg ved at efterlade kæledyret hos en hundepension – i så fald bør man tænke på hundens behov før og under rejsen.

Tænk på hundens behov

Hvis man har en større hund, er det desværre ikke muligt at have den med i kabinen, når ens hund skal med i fly. For større hunde gælder det, at de skal transporteres som cargo og anbringes i flyets lastrum. Man skal derfor anskaffe sig en transportkasse/boks, der er godkendt til transport i fly.hund der hopper i luften

Det er derfor vigtigt at man tænker på hundens behov, hvis man ønsker at medbringe den under rejsen.
Herunder har vi opstillet en række punkter, som man skal tage til overvejelse.

  1. Medbring kun hunden ved længere rejser
    Ved længere rejser forstås rejser, der har en varighed på over 4 uger. Det vil stresse hunden unødvendigt, hvis den skal flyve for ofte. For mindre hunde, der kan medbringes i kabinen, kan ferien være kortere. Men kun hvis hunden er tryg under flyvningen.
  2. Ingen mellemlandinger
    Undgå så vidt muligt mellemlandinger, hvis hunden skal med i flyet. Mellemlandinger komplicerer rejsen og er ikke nødvendigvis sundt for hundens mentale tilstand.
  3. Bestil rejsen i god tid
    Der er begrænset med pladser til kæledyr i de forskellige fly. Derfor er det vigtigt at være i god tid, når rejsen skal bestilles
  4. Få tjekket hunden hos dyrlægen
    Hunden skal have et godt helbred, så den ikke bliver unødigt belastet af en tur med flyet. Derfor bør hunden få et sundhedstjek hos dyrlægen inden afrejse.

Ovenstående råd bør følges nøje for at sikre den bedst mulige oplevelse for hunden. Man vil også mindske sin egen bekymring under rejsen, hvis man ved at man har gjort sit til, at hunden har det godt.

De forskellige flyselskaber har forskellige regler for at have hund i fly. Derfor bør man altid undersøge med det individuelle flyselskab, inden man booker billetten.

Køb BullerBox

Din hund har dårlig mave – Hvad skal du gøre?

smilende labrador

Hundes mave- og tarmsystem er, ligesom hos mennesker, fintfølende apparater, der hurtigt kan sendes i ubalance. Det er aldrig sjovt at have en hund med dårlig mave, men typisk er det ganske uskadeligt og går hurtigt over. Hvis hunden ikke vil spise i perioden med dårlig mave, så du kan i her i artiklen læse om, hvilket foder du prøve at give.

Årsagen til hunden har fået dårlig mave kan være mange. Oftest har den spist noget, der sender maven i alarmberedskab. Måske har I været et smut på stranden, hvor hunden har svømmet lystigt rundt og indtaget saltvand, der kan få maven i ubalance.

Læs vores artikel om reglerne for, at have hunden med stranden.

Som skrevet vil hundens diarré oftest gå i sig selv efter noget tid. Der er dog visse retningslinjer man bør følge, for at hjælpe hunden tilbage i topform.

3 tips til at afhjælpe hundens dårlige mave

  1. Giv din hund ris

Skån hundens mave- og tarmsystem, ved at give den skånekost bestående af magert lyst kød samt ris. Kog risene i lang tid og skær fedtet fra det magre kød. Kødet må gerne være kylling og den kan med fordel koges sammen risene. Portionen skal primært bestå af ris. Husk at hunde ikke kun spiser kød, så mængden af ris gør ingen skade. Dette kan du læse mere om i vores artikel her: https://bullerbox.dk/artikler/hund-spiser-graes/

  1. Vand, masser af vand

Hunden skal have let adgang til vand. Sørg for at opmuntre hunden til at drikke, og skift vandet ofte. At have diarré er hårdt for væskebalancen, og derfor skal hunden indtage rigelige mængder væske.

  1. Skær maden fra.

For at give hundens tarmsystem ro, kan det være en idé at lade hunden faste. Hvor lang tid hunden kan faste, afhænger af hundens størrelse samt hvor slemt maven er ramt. Inden fastingen påbegyndes, bør dyrlægen tages med på råd.

Ovenstående er gode generelle råd, der kan være med til at afhjælpe den forbigående problematik hurtigst muligt.hund pakket ind i tæppe

I de tilfælde hvor det ikke bliver bedre

Kontakt altid dyrlægen, hvis hundens tilstand ikke forbedres, efter 1 til 2 dage. Går hunden med dårlig mave i længere tid, kan det føre til dehydrering. Måske findes der en bagvedliggende årsag til hundens tilstand, som kun dyrlægen kan finde frem til.

Blod i hundens afføring skal der også reageres prompte på. Oftest er det ikke alvorligt og der kan være mange årsager til dette. Men det er dog bedre at være på den sikre side.

Får hunden feber i forbindelse med den dårlige mave, kan det også være et tegn på, at noget ikke er som det skal være. Hold derfor gerne øje med kropstemperaturen, hvis problemet fortsætter

Pas på med drastiske ændringer af foder

lille hund sover

Da hundens mave er ganske fintfølende, skal man passe på med at lave drastiske ændringer i hundens foder.

Derudover kan vores firbenede ven have svært ved at fordøje den mad, vi mennesker spiser. Derfor bør man overveje ikke give hunden rester fra aftensmaden, det kan give din hund dårlig mave. Ligeledes kan kødben med rester af kød, slå hundens mave i stykker.

Nutidens hunde er ofte vant til at spise hundefoder, og derfor kan et råt kødben virkelig sætte gang i maven. Hunden elsker det dog, men det bør modereres over en periode, indtil hundens mave kan tåle det.

Køb BullerBox

Find ud af hvorfor din hund ryster

hund, der ryster vand af sig

Nogle hunde ryster mere end andre. Sådan er det bare og det er ikke noget, man nødvendigvis skal være bekymret over. Der kan være mange forskellige årsager til at din hund ryster, men der skal selvfølgelig altid holdes øje.

Som nævnt ryster nogle hunde mere end andre. Har hunden været udsat for et stort udsving i temperatur, er den f.eks. blevet våd og kold under en gåtur, så vil den i visse tilfælde begynde at ryste. Som hos mennesker er det en helt normal fysisk reaktion, for at få kroppen til at generere mest mulig varme.

Bliver din hund påvirket psykisk, vil du også kunne opleve at din hund ryster. Ængstelige og nervøse hunde, der eksempelvis er bange for fremmede, kan nemt begynde at ryste. De kan også være ophidsede, eller har set noget uvant, der får deres krop til at sitre.

Man kan derfor med fordel tage notits af, når hunden ryster. Der danner sig måske hurtigt et mønster, der viser at hunden ryster i visse situationer, og at der intet er at være nervøs over.lille brun hund, der ligger i græs

Hold øje med hundens rysten

Man skal dog altid holde øje med hundens adfærd. Herunder har vi opridset en række ting, man som hundeejer med fordel kan holde øje med, hvis ens hund ryster ofte:

  • Hunden ændrer spisevaner og mangler appetit
  • Hunden drikker meget eller meget mindre end normalt
  • Hunden lider af søvnbesvær
  • Hunden sover mere end vanligt
  • Hunden har bevægelsesbesvær

Hvis ovenstående ændring i adfærd opstår, er det vigtigt at tage kontakt til dyrlægen og få lavet en udredning af hunden. Der kan nemlig være tale om alvorlige underliggende problemer, der kan medfører at din hund ryster og a som hunden skal behandles for.

Husk at en drægtig hund oftest også ændrer adfærd. Det kan I læse meget mere om her.

I langt de fleste tilfælde er der dog intet i vejen, når din hund ryster. En hurtig søgning på nettet viser ligeledes at mange oplever, at deres hund ryster i forskellige situationer. Nogle når de er trætte, andre på grund af ukendte lyde og andre sågar hvis de søger efter foder, der blevet kastet i haven. At en hund ryster kan derfor betyde alt lige fra glæde til nervøsitet.hund der ryster sig

Vær ekstra opmærksom hvis din hund ryster på hovedet

Hvis din hund ryster på hovedet, er det tit og ofte tegn på irritation i ørerne. Hunde kan ikke selv rense deres ører, og derfor kan snavs, sand, jord osv. irritere gevaldigt, hvis de får det ind i øret – og dette kan bidrage til at din hund ryster mere på hovedet, end hvad godt er.

Man bør sørge for at rense hundens ører fra tid til anden. Gør det til en vane at tjekke hundens ører, hver gang den bliver børstet. Alternativt kan man hurtigt tjekke ørerne, når man hygger og kæler med hunden.

Udover fremmedlegemer i ørerne, kan hundens rysten på hovedet også skyldes parasitter eller hudsygdomme. Disse ting kan ikke behandles af jer selv og oftest, er der ingen synlige tegn til stede.
Dog vil en ørebetændelse ofte være let at spotte, da øret vil føles varmt og ørevoksen være brunlig eller sort. Øret kan også begynde at lugte sødligt og være fugtigt, hvilket er et klart tegn på betændelse. Derfor bør hunden tages et smut forbi dyrlægen, hvis den ikke stopper med at ryste på hovedet, og I lægger mærke til ovenstående symptomer.

Køb BullerBox

Din hund klør sig, hvad skal du gøre?

hund ruller sig på græsplæne

Din hund klør sig meget og det generer tydeligvis din bedste ven, men hvad skal du gøre? I denne artikel beskriver vi, hvorfor din hund klør sig, hvad der kan være årsagen til det og selvfølgelig også, hvad du som ejer kan gøre.

Hvis din hund oplever kløe i pelsen, vil den klø igen. Fuldstændig som vi mennesker gør, når det klør i hovedbunden, eller andre steder på kroppen. Det er naturlig reaktion og ligger instinktivt i vores natur.
Men hvis din hund konstant, eller meget ofte, klør sig, er typisk et tegn på, at noget ikke er som det skal være.

Kløe er ikke nødvendigvis et tegn på sygdom, men oftere skyldes det irritation i hundens hud. Det kan derfor være et symptom på bid fra insekter, infektioner eller måske en allergisk reaktion.

Tag det alvorligt, hvis hunden klør sig

Klør din hund sig meget, er det vigtigt at tage det alvorligt. Det kan påvirke hundens søvn, forårsage unødvendig stress og skade huden. Man kan selvfølgelig prøve at behandle med et loppemiddel, for at se om det afhjælper kløen.

Hvis det ingen effekt har, bør man kontakte dyrlægen og få undersøgt hunden grundigt. Årsagen skal findes, så den korrekte behandling kan foretages. Behandling varierer og tager udgangspunkt i årsagen til kløen. Typisk vil det være i form af medicinsk creme, shampoo, tabletter eller indsprøjtninger.

Forskellige årsager til kløe hos hund

Som nævnt, kan der være en række årsager til, at din hund oplever kløe. Herunder vil du finde de fire grupper af årsager, som man inddeler kløe i.

Nogle gange kan du nemlig selv hurtigt finde frem til årsagen. Man skal dog huske på, at flere årsager kan danne grundlag for kløen. Derfor skal man være altid holde øje med hunden, for at se om kløen stopper. Oplever du derimod at din hund fælder meget, har vi forfattet denne artikel, hvor du kan læse om hvorfor det er: https://bullerbox.dk/artikler/naar-hunden-faelder/

hund ligger på gulv

De 4 årsager, der fører til kløe hos hunde

  • Parasitter – De parasitter, de fleste hundeejere kender mest til, er lopper og lus. Det er også de eneste parasitter, der tydeligt kan ses med det blotte øje. Skælmider, skab og hårsækmider er så små at de ikke kan ses med det blotte øje, men kan konstateres hos dyrlægen. Overvejer man, eller har man, importeret en hund fra udlandet, skal man være specielt opmærksom på parasitter.
  • Allergier – Allergier forårsager kløe. Det ved vi mennesker også. Får man spist en madvare, som man er allergisk overfor, kan det forårsage slem kløe. Dette gør sig også gældende hos vores firbenede venner. Det er derfor den hyppigste årsag til kløe hos hunde. Hunde kan ligeledes være allergiske for pollen eller husstøvmider, eller lide af kontaktallergi. Kontaktallergi f.eks. vise sig hvor halsbåndet sidder, eller hvis hunden bruger et dækken, når det er koldt.
  • Infektioner – Hudinfektioner ses i form af bakterielle infektioner og svampeinfektioner. Svampeinfektioner er typisk gærsvamp og ringorm, og en bakteriel infektion ses blandt andet i form af hudbetændelse.
  • Andre årsager – Andre årsager kan skyldes hormonelle lidelser, medfødte sygdomme / immunsygdomme og andre symptomer, der ikke kan placeres i ovenstående grupper.

Vi håber at ovenstående gør det lettere for dig som hundeejer at vide, hvad du skal se efter og være opmærksom på, når hunden har vedvarende kløe.

Som skrevet bør dyrlægen altid kontaktes, hvis man ikke selv kan finde frem til årsagen og lindre problemet.

Køb BullerBox

SENESTE ARTIKLER

POPULÆRE ARTIKLER

Min hund vil ikke spise

Når hundehvalpen bider

Når hunden fælder

Vind for 2000 kr. valgfrit hundemad - hvert kvartal

    Ved tilmelding tilmelder du dig også vores nyhedsbrev, som du ALTID kan afmelde med ét klik.
    Vi lover at vi kun sender dig gode tips, tricks og rigtig gode tilbud.